Forårsophold / Sommerophold midt i den smukkeste natur
Tag en pause fra hverdagen og nyd et ophold midt i den smukkeste natur ved Skanderborg Sø. Her får I tid til hinanden, god mad og oplevelser – alt til en attraktiv pris.
Ankomst alle dage indtil 30. september 2026 (bemærk: overnatning med middag ikke muligt søndag). Begrænset antal pladser tilbage – først til mølle.
En gennemført miniferie med udsigt og helpension
Når I vælger et forårs- eller sommerophold hos os, får I alt det, der gør ferien til noget særligt:
- Rolige værelser med udsigt
Bo på et af vores standardværelser med tv, wi-fi og eget bad. Udsigten til park, skov eller sø skaber den perfekte ramme for ro og nærvær. - Madoplevelser fra morgen til aften
Start dagen med en lækker morgenbuffet fyldt med klassikere som æg, bacon, ost, frugt, juice og kaffe.
Om eftermiddagen (kl. 14–16) serverer vi en sen frokost med sæsonens danske favoritter: I marts sild og lun leverpostej – fra april til september kartoffelsalat, frikadeller og roastbeef.
Begge aftener byder vi på en lækker 2-retters middag, hvor kokken sammensætter menuen ud fra sæsonens bedste råvarer. - Hyggelige stunder med kaffe og te
Under hele opholdet kan I nyde gratis kaffe og te i vores indbydende lounge.
Oplevelser lige udenfor døren
Udforsk vores naturskønne område på jeres egne præmisser.
- Gå en tur langs Skanderborg Sø, sejl med turistbåden Dagmar eller udforsk nærområdet på cykel (vi opbevarer gerne jeres cykler, dog på eget ansvar).
- Besøg Skanderborgs charmerende gågade og Bloms Butikker – kun en kort gåtur fra hotellet.
- Tag på udflugt til Aarhus og oplev Aros, Moesgaard Museum eller byens pulserende liv.
Vores reception hjælper gerne med tips til spændende udflugter i forårs- og sommersæsonen.
Book på +45 86 52 09 55, post@hotelskanderborghus.dk eller udfyld nedenstående formular.
Forårsophold / Sommerophold indeholder:
Tjek ind fra kl. 14.00 på ankomstdagen
2 x 2-retters middag begge aftener – efter kokkens valg
2 x morgenbuffet
2 x frokost mellem kl. 14-16 ifølge sæsonmenu
2 x overnatning i standard dobbeltværelse
Tjek ud inden kl. 10.30 på afrejsedagen
Hotellet er dyre- og røgfrit
Tilbuddet gælder kun fra 1. marts til 30. september 2026.
Kun kr. 1.199,-
Pr. person
Tillæg for enkeltværelse kr. 600,-
Book dit forårsophold/sommerophold
Opholdet kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Der tages forbehold for alt udsolgt.























