Hotellets historie

Hotel Skanderborghus stod færdigt og blev indviet i 1961.
Arkitekten var Kaj Jensen og ejeren var Jørgen Glud, der allerede ejede en række andre hoteller.

Hotellet havde 26 dobbeltværelser og 17 enkeltværelser og blev opført på den smalle passage midt mellem Skanderborg Sø og Lillesø – lige i kanten af bøgeskoven.

Jørgen Glud drev hotellet indtil han gik bort i 1970, hvorefter det blev købt af Willy “Derby” Johansen. Det var Willy “Derby” Johansens filosofi, at hotellet skulle gennemgå en fornyelse hvert 6. år og han hyrede derfor Verner Panton til at indrette hotellet i 1974.
Den dag i dag står mange af Verner Pantons møbler stadig på Hotel Skanderborghus.

I 1985 undergik hotellet en ombygning og antallet af værelser blev øget til 45.

Siden har hotellet haft skiftene ejere, men i 2018 købte ægteparret Claus og Britt Slott hotellet, og driver det i dag som hotel til overnatning, selskaber, restaurant, møder og konference mm.